om det definitive

Der er vel altid noget definitivt over nytår...et gammelt år slutter og et nyt starter. Men i år synes jeg der er meget definitivt over afslutningen af 2008.
Opgaven har været færdig i en uges tid nu...det var en lettelse. Men hermed er min studietid også slut. Den sidste studieopgave er skrevet (vi har nemlig fået af vide vi nok skal bestå) og det næste studierelaterede der sker er et håndtryk og et eksamensbevis, som viser jeg hermed er færdiguddannet bibliotekar. Og så har lige pludselig det der mærkat...jeg er noget, jeg er ikke længere bare på vej til noget.
At året slutter, opgaven er færdig og den nye titel venter, betyder også et farvel til min arbejdsplads gennem næsten 1½ år. Det rent arbejdsmæssige kommer jeg nok ikke til at savne, men det sociale og især studenterteamet vil være savnet (men mon ikke jeg ser dem igen)...så det er da nok med lidt vemod jeg har sidste arbejdsdag i morgen.

Dermed starter et nyt liv som jobsøgende også - eller egentlig har jeg taget forskud på den sidste måneds tid, hvilket har resulteret i afslag. Så i skrivende stund, sendes en jobansøgning fra mailen afsted ud i cyberspace. Nogle stykker er skrevet henover julen, og nogle stykker skal skrives inden nytår. Jeg kan desværre ikke tillade mig at være voldsomt kræsen...for som før blogget kradser krisen for en nyuddannet...og så har jeg jo ikke den erfaring mange arbejdspladser efterlyser...men mon ikke der skal være et sted, som vil sætte pris på min person.

Nåh ja og så runder jeg jo også det kvarte århundrede...indtil nu har det ikke betydet så meget i mit sind...men lige pludselig bliver de 25 meget definitive. Tror nu nok det bare er lige mens det står på...for i bund og grund føler jeg mig ikke ældre end for et år siden.

Inden det meste af det her sker, skyder jeg dog det nye år ind med lidt velfortjent ferie...altså sådan rigtig ferie. Hvorhen skriver jeg ikke...men mon ikke sløret bliver løftet før eller siden.

Godt nytår.

Til René

Den var intet mindre end perfekt...jeg tror du ville have været lykkelig, hvis du havde haft den i dine hænder:)

Året der gik 2008

Tja, nu bliver det altså en tradition...har endnu en gang brugt Millas åretdergikskabelon:

Årets begivenhed i dag: At den opgave, som skal gør mig til bibliotekar stort set er færdig...den mangler korrekturlæsning og kommaretning.

Årets bedste bog: Så helt og aldeles afgjort Audrey Niffeneggers "Den tidsrejsendes kvinde". Den smukkeste kærlighedshistorie jeg til dato har læst.

Årets bedste koncert: Stevie Wonder...intet mindre en fuldstændig fantastisk.

Årets bedste film: Helt klart "The Dark Knight" og Australia (ikke umuligt jeg når at se den anden gang i år).

Årets bedste tv-program: Desperate Housewives, Lost, Prison Break, Gossip Girl og Sommer.

Årets bedste album: Kings of Leon "Only by the night", Jenny Wilsons Love and youth og begge Vetos (ja ja, ikke allesamen er rent faktisk fra i år).

Årets bedste sang: Tror ikke lige der er en bestemt.

Årets mest blærede: At få billet til Stevie Wonder = at få mit allerhøjeste ønske opfyldt...hvor stor er chancen lige for at det nogensinde sker?

Årets bedste fest: Tja efter at året startede med fire ubehagelig hårde måneder...så synes jeg faktisk der har været mange mindeværdige fester i løbet af 2008.

Årets bedste tøj: Min gamle udslidte hættetrøje.

Årets mirakel: At starte til tai chi og finde den indre harmoni...det er for vildt!

Årets udfordring: At miste en stor del af mit liv og finde ud af at jeg faktisk har det meget bedre nu end før (har aldrig haft det så godt som nu:)). At bo alene for første gang i mit liv, permanent. At starte på sidste del af studiet og at skulle tænke over det skide kolesteroltal.

Årets jubii: At indse jeg er en selvstændig person, at få ros for at være den jeg er...og at have så meget overskud at jeg kan dele ud af det.

Årets mest stressende: At gå fra den trygge studentertilværelse til at være jobsøgende under en skide finanskrise som indeholder nøgleord som ansættelsesstop og massefyringer - hurra for at tilhøre en af de små årgange, som vil vælte sig i jobs når de er færdiguddannede...eller (mavesur er ikke noget jeg stopper med at være).

Årets skuffelse: Uhhh der var en hel del i starten af året, som vi ikke behøver at komme nærmere ind på.

Årets mest belastende: Hmmm

Årets største begivenhed i kongehuset: Bum bum...hvad ved jeg? Bryllup...var det i år at prins j fik sin prinsesse m?

Btw

sig hej til min nyeste udvidelse af Frøken Roesens sneakers...har sukket efter dem i et år.

Om lidt af hvert.

Åhhh som altid er der mange ting jeg har en mening om...sååååååååååå!
Sjovt at vores politikere er så pisseivrige for at få studerende hurtigst muligt igennem studiet, ved for eksempel at begrænse dem(stud'erne) i at arbejde for mange timer om ugen ved siden af studiet...men, men, men læste denne artikel i Politiken. Det er næsten så fuldstændig gak at det er sjovt. Altså vi sidder med en regering som begrænser os studerende i, hvor meget vi kan arbejde ved siden af studiet, samtidig med at de fleste ministerie studiejobs ligger på mellem 15-20 timer ugentligt...hvilket jeg godt selv har lagt mærke til når jeg har set jobopslag på skolen. Det sjove er at som reglerne er lige nu, kan man som studerende ansat af staten ikke arbejde 20 timer om ugen uden at blive bummet af staten i sidste ende...og skulle betale SU tilbage. Og ind fra sidelinjen kommer så vore kære Helge Sanders fantastisk (studpide) udtalelser om at han ikke vil begrænse studerende i, hvor meget de arbejder...samtidig med at det jo lige præcis er det han gør, ved at sætte et loft, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en. Jeg tror aldrig helt jeg kommer til at forstå politik.

Og mens vi er ved noget jeg ikke forstår...samfundets normer omkring, hvordan kvinder bør opfører sig. Jeg har aldrig været en pige-pige, men heller ikke rigtig en drengepige. Bare en pige som godt kunne lide lidt gang i gaden og ikke gade og sidde i sin kjole og blafrer med øjenvipperne og småfnise hver gang drengene sagde noget.
Og jo jeg kan sagtens blive rød i hovedet og fnise tøseagtigt, men det er ikke noget jeg ligefrem praktisere. Faktisk har jeg på grund af min måde at håndtere min kvindelighed på, flere gange oplevet det meget lettere både at kommunikere med kvinder/piger og mænd/drenge.
Det der irriterer mig er alle dem som gennem mit liv har haft så travlt med at fokuserer på min måde at håndtere min kvindelighed på, at de nærmest helt har glemt at sætte pris på, hvem jeg faktisk er. Havde jeg ikke været modstandsdygtig i folkeskolen, var jeg jo blevet en levende sminkedukke. Alt dette styrkede jo bare min bevidsthed om at det jeg gør er noget jeg skal sætte pris på og ikke lade mig styre af en norm, som jeg i bund og grund ser som kvindeundertrykkende...til tider...og hvor kvinderne selv er med til at bibeholde denne norm. Når det så er sagt er det jo altid om man vil det eller ej, svært at falde bare lidt udenfor en norm...og selvfølgelig har jeg da også nogen gange forbandet at jeg ikke lige var som de andre piger. Men nu sætter jeg pris på det...og nu, hvor folk slapper af og lader mig være mig...er jeg faktisk også begyndt at have det godt med at gå i kjole en gang imellem(selvfølgelig kjoler der passer til mig). Men stilletter kommer jeg aldrig aldrig til at gå i.

Og for så lige at afslutte med noget helt andet, og alligevel ikke...tre piger med forbandet meget smæk på: Santogold, Nneka og Leela James. Enjoy!!!

Om at være total distræt

Jeg kan altid se jeg er distræt, når ord begynder at mangle i de sætninger jeg skriver...nu mangler der sikkert ikke nogen i denne post fordi jeg sidder og er koncentreret.
Men i projektrapporten...hold da magle, det er vist meget godt jeg læser det jeg skriver grundigt igennem inden jeg sender det til de andre!

Om det der med aldrig at blive for gammel til en Disney film.

Jeg har lige set Ratatouille. Og da jeg var færdig slog det mig at jeg vist aldrig bliver for gammel til Disney film. Da jeg var lille havde jeg rigtig mange af dem. Løvernes konge, Skønheden & Udyret og Peter Pan var nogle af mine favoritter. Uhhh og Aladdin. Jeg kunne se dem igen og igen, synge med på sangene og jeg levede mig virkelig ind i handlingen.
Og nu da jeg så så Ratarouille gik det op for mig at sådan er det stadig. Jeg ville sagtens kunne se den igen og jeg levede mig ind i den (synge kunne jeg ikke, der er ingen sange). Jeg lå ivrigt og fulgte lille Remy's kokkerier og problemer...kom med udbrud når tingene gik vildt for sig og smilede glad da filmen endte godt.
Og det er jo netop det der er fantisk ved Disneyfilm. De har en helt, de har en skurk...det hele går godt, det hele går skidt og det hele går godt igen. Det er jo helt genialt når man bare gerne vil se en hyggelig film udenfor for mange dikkedare og ting at forholde sig til.

Om hue- vs. pandebånds-dillemaet

Det er koldt, influenza og forkølelse gør sit indtog i det ganske danske land...og er man Frøken Roesen er det også sæson for muligheden for mellemøresbetændelse. Derfor anskaffede jeg mig sidste år et superlækkert og praktisk pandebånd. I år fik jeg så en trang til også at være hueejer...men men men, det er altså et dilemma. For der er både gode og (måske mest) dårlige sider ved huer og pandebånd.

Pandebånd: de varmer, mit er vindtæt og sidder ordentlig til hovedet. Når det så er sagt så ligner jeg jo en irriterende sporty/wildlife 80'er chick når jeg har det på...hvilket nok mest skyldes mit altid voldsomt krøllede hår, som i disse dage er så kort det ikke kan sættes op.

Hue: varmer, varmer hele hovedet, har en pæn farve, får mig ikke til at ligne noget fra firserne, men ødelægger totalt min frisure...og hvis der er noget som er være en glat hattehår, så er det altså krøllet(eller semikrølleuglet efter hue) huehår.

Så dillemaet...vil jeg helst have pæn frisure og ligne en lidt for sporty 80'er chick eller vil jeg have en uglet frisure(mere end normalt), men se sød og pæn ud? Indtil videre har jeg valgt den dårlige frisure. Det er lidt som at vælge mellem pest eller kolera når man både går op i hår og IKKE at ligne noget fra 80'erne!

P.S: For første gang i flere år har jeg faktisk købt et stykke overtøj, som ikke kun er praktisk, men også yderst pæn og feminin...den kan dog ikke klare monsunregn:)